Gå til produktoplysninger
1 af 12

La Femme Rousse

Bára Dress & Top // Digitalt PDF symønster (dansk)

Bára Dress & Top // Digitalt PDF symønster (dansk)

Digitalt print-selv symønster og syguide til Bára Dress & Top – en feminin og alsidig kjole og top med pufærmer og karakteristiske slipsedetaljer.

Bára er designet med en løs, feminin silhuet og detaljer, der giver mulighed for at skabe forskellige udtryk. Sy den som en kjole med volumen, bevægelse og skønne, dybe lommer – eller som en enkel top, der let kan kombineres med resten af garderoben.

Uanset om du vælger sprød bomuld, tynd uld eller let hør, får Bára sit helt eget udtryk gennem stoffets struktur og fald.

I købet får du:

  • Det digitale symønster (inklusiv sømrum) som print-selv A4 og A0 PDF (dansk)
  • En komplet og detaljeret syguide som PDF med størrelsesguide, materialeforbrug og trin-for-trin-beskrivelser med illustrationer til alle sytrin (dansk)
  • Mulighed for at sy både Bára Dress og Bára Top ud fra samme mønster

Derudover får du adgang til:

  • En fuld sew-along-video på YouTube (dansk)
  • En trin-for-trin-videoguide til, hvordan du printer og samler dit mønster på YouTube (dansk)

Begge videoer er linket direkte i syguiden og kan også findes nedenfor under VIDEO GUIDES.

Normalpris 145,00 kr
Normalpris Udsalgspris 145,00 kr
Nedsat Udsolgt
Inklusive skatter.

OM DESIGNET

Bára Dress & Top har en løs, feminin silhuet med fine rynkedetaljer, pufærmer og en karakteristisk halsslids med lange slipsedele. Kjolen har desuden et fyldigt skørt med masser af bevægelse og dybe lommer i sidesømmene.

De franske sømme giver en smuk og gennemarbejdet finish på indersiden og understreger designets kvalitet og holdbarhed.

Navnet “Bára” betyder bølge på oldnordisk – en reference til designets bløde linjer, volumen og naturlige bevægelse.

SVÆRHEDSGRAD

Begynder
Let øvet 🩵
Øvet
Rutineret
Erfaren

DET FÅR DU MED I KØBET

Når du køber Bára Dress & Top, modtager du med det samme en mail med et link til at downloade:

- Digitalt print-selv symønster i A4 og A0 (PDF)
- Detaljeret trin-for-trin syguide (PDF)

Under fanen VIDEO GUIDES får du adgang til:
- Fuld sew-along video på YouTube (link)
- Guide til at printe og samle dit mønster på YouTube (link)

Vær opmærksom på, at dette er et digitalt produkt – der sendes ingen fysiske varer.

STØRRELSER

Bára Dress & Top findes i 7 størrelser:
XXS – XXL

Størrelsesguide med kropsmål er inkluderet i syguiden.

HVAD DU HAR BRUG FOR

• Printer
• Tape eller lim
• Papirsaks
• Symaskine
• Stofsaks
• Nåle
• Opsprætter (måske)
• Kridt eller markeringstusch
• Stof
• Vlieseline
• Tråd

MATERIALER

Bára Dress & Top egner sig til at blive syet i lette til mellemtykke fastvævede materialer, afhængigt af hvilket fald og udtryk du ønsker:

• Bomuldspoplin giver et let og sprødt udtryk og fremhæver designets volumen og pufærmer.
• Hør giver et mere afslappet og naturligt udtryk med et blødere fald.
• Let bomuldstwill giver mere struktur og tyngde og skaber en mere markant silhuet.
• Seersucker giver struktur og et let, sommerligt udtryk.
• TENCEL™ eller lyocell giver et blødere og mere flydende fald.
• Let denim eller chambray giver et mere casual udtryk og fungerer særligt fint til en top eller kort kjole.

Et sprødt materiale fremhæver volumen og formen i ærmerne, mens et blødere materiale giver en mere flydende og afslappet silhuet.

Der findes så mange smukke tekstiler i verden, og jeg anbefaler varmt at bruge overskudsmaterialer (deadstock) eller at genanvende eksisterende tekstiler – måske kan du endda finde noget i dine egne gemmer.

Prototypen på billederne er syet i en let og sprød, lyseblåstribet bomuldspoplin fra Italien – et overskudsmateriale (deadstock) fundet hos Super Carla.

MATERIALEFORBRUG

BÁRA DRESS - Stof 140 cm bredt:
XXS: 3,60 m
XS: 3,75 m
S: 3,90 m
M: 4,00 m
L: 4,05 m
XL: 4,10 m
XXL: 4,30 m

BÁRA DRESS - stof 150 cm bredt:
XXS: 3,05 m
XS: 3,20 m
S: 3,70 m
M: 3,85 m
L: 4,00 m
XL: 4,10 m
XXL: 4,15 m

BÁRA DRESS - vlieseline 90 cm bredt:
0,75 m (alle størrelser)

BÁRA TOP - Stof 140 cm bredt:
XXS: 1,85 m
XS: 1,85 m
S: 1,95 m
M: 2,00 m
L: 2,00 m
XL: 2,10 m
XXL: 2,30 m

BÁRA TOP - stof 150 cm bredt:
XXS: 1,85 m
XS: 1,85 m
S: 1,90 m
M: 1,90 m
L: 1,95 m
XL: 1,95 m
XXL: 2,05 m

BÁRA TOP - vlieseline 90 cm bredt:
0,75 m (alle størrelser)

PRINT & FORMAT

Format: A4 og A0 PDF

Antal sider BÁRA DRESS: A4 = 42 sider og A0 = 3 ark

Antal sider BÁRA TOP: A4 = 27 sider og A0 = 2 ark

Mønstret indeholder lag, så du kan nøjes med at printe én størrelse - eksempelvis størrelse M. Dette gør mønsterdelene meget mere overskuelige.

Hvordan du gør det, viser jeg i print- og samlevejledningen (YouTube link).

For at printe én strørrelse af gangen skal du anvende programmet Adobe Acrobat Reader, som kan downloades gratis her.

VIDEO GUIDES

Til Bára Dress & Top følger der videovejledninger, som på en letforståelig måde guider dig trygt gennem hele processen.

På min YouTube kanal kan du se videoerne i dit eget tempo – og er et godt supplement til den skrevne syguide.

Følg linkene herunder:

Fuld sew-along tutorial – trin for trin fra start til færdig kjole


Print- og samlevejledning – sådan printer og samler du dit digitale mønster korrekt

OPHAVSRET

Dette symønster er kun til privat brug.

Det er ikke tilladt at dele, videresælge eller anvende mønstret kommercielt.

© La Femme Rousse, 2025. Alle rettigheder forbeholdes.

Se komplette oplysninger
  • Forsendelse

    Fri fragt på alle forsendelser.

  • Returnering

    På grund af julehandlen kan alle produkter returneres frem til fredag den 9. januar 2026.