La Femme Rousse betyder den rødhårede kvinde og er en dansk visionær modevirksomhed etableret i 2019 af Susanne Guldager. De kerneværdier, som La Femme Rousse repræsenterer, harmonerer med den livsstil som vores stifter og kreative direktør udlever i det private.
Hvad enten det handler om ildsjælen bag La Femme Rousse eller selve brandet, så er originalitet, genbrug og kvalitet meningsfyldte elementer for Susanne Guldager.
La Femme Rousse skaber luksusmode, der kan bæres med en bedre samvittighed. Vi nærer tanken om færre produkter af højere kvalitet og med en lang levetid i garderoben.
Alle vores produkter er produceret af overskudsmaterialer fra andre modehuset eller af genanvendte tekstiler - kun med undtagelse af vores alpacastrik.
Alle vores produkter bliver produceret af erfarne hænder i Portugal og Peru. For La Femme Rousse er stærke og respektfulde menneskelige relationer helt essentielt for at skabe et godt produkt. Det er i fællesskabet at magien opstår.
Under produktionen er vi i tæt kontakt for at sikre det høje kvalitetsniveau, som vores brand er kendt for.
Alle led i produktionen har årtiers erfaring med at levere til premium brands, derfor er kvalitet og ordentlighed en garanti.