
MØD STIFTEREN
La Femme Rousse betyder "den rødhårede kvinde" og er mit personlige projekt, som jeg etablerede i 2019.
Jeg har altid været drevet af en vision om at skabe noget unikt og meningsfuldt, og mine egne værdier afspejles i brandet.
For mig handler La Femme Rousse om originalitet, genbrug og kvalitet – elementer, som jeg også stræber efter at leve efter i mit eget liv.
Jeg er Susanne Guldager, stifter og kreativ direktør, og både i min private hverdag og i mit arbejde med brandet er det disse værdier, der er min drivkraft.

HØJE AMBITIONER
Hos La Femme Rousse skaber jeg luksusmode, der kan bæres med en bedre samvittighed. Jeg tror på færre, men bedre produkter, der har en længere levetid i garderoben. Alle mine designs er lavet af overskudsmaterialer fra andre modehuse eller af genanvendte tekstiler – med undtagelse af mit alpacastrik. For mig handler det om at skabe noget, der ikke bare er smukt, men også skabt ansvarligt og meningsfuldt.

ETISK PRODUKTION
Alle mine produkter bliver produceret af erfarne hænder i Portugal, Peru og Tyrkiet.
For mig er stærke og respektfulde menneskelige relationer helt essentielle for at skabe et godt produkt.
Jeg tror på, at det er i fællesskabet, at magien opstår. Under produktionen er jeg i tæt kontakt med mine producenter for at sikre det høje kvalitetsniveau, som mit brand er kendt for.
Alle led i produktionen har årtiers erfaring med at levere til premium brands, så kvalitet og ordentlighed er en garanti.